Træk vejret DYBT

SSSSHHHSSSSSSS

Det susede for ørerne og blodet bankede gennem kroppen. Det var svært at få vejret, og benene var som gele. Det føltes som om, at kroppen lige havde løbet en maraton, vel at mærke op ad bakke. Ikke at kroppen eller jeg egentlig ved, hvordan det føles, for jeg har aldrig løbet en maraton - men jeg forestiller mig, at det må føles cirka sådan. 

Jeg måtte sætte mig ned. Min krop gjorde ondt. Mine tanker løb videre. De havde vist ikke opdaget, at min krop havde passeret målstregen. Tankerne var over alle bjerge, og jeg kunne slet ikke råbe dem op. 

AARRGGHHHH

Der var kun en ting at gøre. Rejse sin stakkels krop og løbe efter - og se om tankerne kunne indhentes. Det var vist tid til en alvorlig samtale med de tanker - for sidst tankerne rendte deres vej tog det måneder at indhente dem og få dem til at forholde sig i ro. Måneder! Denne gang er jeg heldigvis i bedre form, så jeg tror, at jeg indhenter dem hurtigere. Desuden er det længe siden, at tankerne sidst løb deres vej, så de må være blevet i ringere form. Det må klart være til kroppens fordel. Håber jeg!  

Jeg forsøger at trække vejret dybt. At holde mine tanker og bekymringer i ro. Nu er det snart nu! Vi får nøglen om 2 dage, og vi har i dag været i banken og skrive under. Hvad pokker har vi rodet os ud i? Selve flytningen bekymrer mig ikke lige nu, men det gør økonomien. 

Jeg har det bedst med kontrol - fuld kontrol! Det har jeg ikke lige pt. over økonomien. Ikke fordi vi lader den sejle sin egen sø, men fordi at der er SÅ mange ubekendte faktorer. Min krop reagerer, mit humør reagerer og mine tanker løber løbsk. Vi skal lige nu have alt økonomi lavet om - nye lån, ny forskudsopgørelse, nye fradrag, nye renter, nye forbrug og nye nye nye nye. Gisp pengene flyver bort, og jeg har på ingen måde styr på, om vi overhovedet har noget til overs til sidst. Altså min mand og min bankrådgiver siger, at jeg skal slappe af og trække vejret, så det har vi vel nok. Men jeg har ikke fuld kontrol lige nu, og det er hverken godt for min krop eller mine tanker.

På onsdag vil jeg ikke tænke på det. Der vil jeg nyde at få nøglen til HUSET! Vores hus! Det hus som skal være vores base de næste mange mange år. Jeg glæder mig! Tanker bliv hjemme og glæd jer sammen med mig og min krop. 

Nybegynder

BANG!
Det var som at blive ramt af et lyntog, med mindst 500 km i timen. Havde på ingen måde set det komme! Eller det passer ikke, for andre havde da godt nok sagt, at det kunne ske, men jeg havde ikke forestillet mig, at det var med sådan en kraft. Jeg blev jo nærmest blæst omkuld. På en eller anden vis lykkedes det mig at komme på benene igen, men jeg må have stillet mig et meget trafikeret sted, for inden jeg fik set mig om blev jeg ramt af endnu et tog - og endnu et - og endnu et. For hver gang blev det tungere og sværere at rejse sig, kroppen var brugt, drænet og træt. 
AV!
Ind i mellem var der dog en lille pause mellem togene. Et lille åndehul hvor jeg næsten kom helt på benene igen, kun for at blive ramt en gang til med nu med højere fart - og igen af et tog, som jeg slet ikke havde set komme, heller ikke selvom jeg synes, at jeg havde set mig for og kigget godt efter. 
Det var slet ikke som jeg havde troet det ville være, det føltes ikke som jeg havde troede det ville føles. Det var mere intenst og overvældende end jeg havde forestillet mig eller troet det ville være. 
BANG! 
Jeg er blevet nogens mor! 

Det sidste halve år af 2013 har været det vildeste halve år nogensinde - det har spillet på alle tangenter af følelsesregistret. Det har været hårdt, det har været fantastisk, det har været spændende, det har været ensformig, det har været nyt, det har været anderledes - men mest af alt har det vendt op og ned på hele mit liv.
Ikke nok med at jeg er blevet nogens mor - nybagt forældre - så har jeg også valgt sammen med min mand at rykke teltpælene op og flytte.
Nu skriver vi januar 2014 - og om mindre end en måned sidder vi i et nyt hus et nyt sted. Vi flytter væk fra hele vores netværk og et sted hen hvor vi kender ingen. Vi flytter efter min mands arbejde, og vi flytter fordi vi satser på dagligdagens familieliv, og fordi vi gerne vil være sammen i hverdagen.
Det er både fantastisk og dejligt, men også vildt grænseoverskridende og svært.
Vi skal i gang med at bygge et liv op i nye omgivelser - så man må sige at samtidig med, at vi tager hul på et nyt kalender år, så tager vi også hul på et nyt kapitel i vores liv.

BANG! 
Ja jeg er både blevet nogens mor og nu også tilflytter og nybygger i et nyt sted. Jeg ved fra tidligere, at når der sker store ting i mit liv, så kan jeg have brug for at skrive det ned - skrive det ud. Så derfor har jeg også startet en helt ny blog - så derfor kan jeg nu sige

Velkommen til hos NYbagtNYbygger.